Konsulentbistand og rådgivning

Vi tilbyder enkeltstående rådgivning såvel som længerevarende rådgivningsforløb indenfor det specialpædagogiske område. Det er vigtigt for os at være ordentlige i vores arbejde, ligesom vi vægter at kunne sammensætte en opgave efter specifikke ønsker

Som noget særligt for kommuner udenfor Vesthimmerland tilbyder vi assistance til opstart af individuelle projekter eller institutioner. 

Grundskabelonen for konceptet er, at vi for en aftalt periode sender et specialpædagogisk team til den pågældende kommune. Tværs-teamet tilrettelægger og opstarter projektet, ligesom de sørger for, at de af hjemkommunen ansatte medarbejdere er godt klædt på til selv at arbejde videre med borgeren/institutionen, når Tværs-teamet rejser hjem igen. 

Konceptet består af, indenfor økonomiske og øvrigt aftalte rammer, tre faser: 

  1. Udarbejdelse af specialpædagogisk behandlingsplan (for institutioner: virksomhedsplan indbefattende behandlings-, økonomi-, ledelsesplan m.m.)
  2. Introduktion til og indførelse i behandlingsplan og -metoder for det af hjemkommunen ansatte pædagogiske personale; typisk over en aftalt periode, hvor Tværs-teamet og det fastansatte   behandlingspersonale samarbejder om borgeren, så behandlingspersonalet klædes godt på til selv at arbejde videre med borgeren (for institutioner: som beskrevet i parentesen ovenfor).
  3. I en aftalt periode, efter Tværs-konsulenterne er rejst hjem, kan behandlingspersonalet få rådgivning via telefon/Skype, ligesom Tværs-konsulenterne også kører ud til                    behandlingspersonalet et aftalt antal gange og yder supervision.  
​Udover grundskabelonen kan også tilføjes delydelser som eksempelvis pædagogisk udredning, hjælp til at finde egnet bolig, ansættelse af egnet pædagogisk personale.

​​  

Tidligere konsulentopgaver er eksempelvis:

  • Rådgivning til nyetablerede institutioner
  • ​Enkeltstående sagsforløb, der var gået i hårdknude og krævede særlig bistand
  • ​Rådgivning og supervision til plejefamilier
  • ​Konsulentarbejde for institutioner og kommuner

Telefon (Administration): 9863 3100

  • Mandag-torsdag 8.00 - 15.00
  • Fredag 8.00 - 14.00 ​

​Mail: tvaers@tvaers.com

  • Ved behov for hurtigt svar, kontakt os da telefonisk på akutnummer: Tlf. 2269 1811

Adresse: Svoldrupvej 35, 9640 Farsø

  • Vi kan desværre ikke oplyse vores beboeres adresser af hensyn til privatlivets fred