Historien

De fleste kender nok Tværs som Himmerlands RådgivningsCenter, eller i daglig tale; HRC. I 2015 skiftede vi navn i forbindelse med, at vi fik ny hjemmeside, ny ledelse og nye typer af tilbud, men selve organisationen, uanset navnet, har over 20 år på bagen

HRC blev stiftet i 1991 med den vision at tilbyde én samlet behandling til de måske allermest udsatte mennesker i vores samfund. Hvor den udsatte borger ikke skulle forholde sig til forskellige behandlingsinstanser, men kunne få hjælp fra ét og samme sted.

​HRC var det første af sin art og samarbejdede med landets kommuner for at drage bedst mulig nytte af hinandens ekspertise. Mange af de opgaver, HRC påtog sig, var for omfattende for den enkelte kommune selv at løse, og HRC fungerede på den måde som problemknuser for kommunerne i særligt komplekse sager.

I dag er Tværs vokset til en paraplyorganisation, der består af en konsulentenhed samt en behandlingsenhed med forskellige behandlingstilbud. Men visionen er den samme: at yde kvalificeret støtte til de mennesker i vores samfund, som ikke altid kan selv. 

Telefon (Administration): 9863 3100

  • Mandag-torsdag 8.00 - 15.00
  • Fredag 8.00 - 14.00 ​

​Mail: tvaers@tvaers.com

  • Ved behov for hurtigt svar, kontakt os da telefonisk på akutnummer: Tlf. 2269 1811

Adresse: Svoldrupvej 35, 9640 Farsø

  • Vi kan desværre ikke oplyse vores beboeres adresser af hensyn til privatlivets fred